DGNB, BREEAM, LEED og Svanemærket – forskelle og valg

Ordningerne har hver deres ejer og udspring:

DGNB vurderer bygningen bredt. I DGNB Renovering og nybyggeri 2025 er kriterierne samlet i tre kvalitetsområder: Miljø (40 %), Økonomi (30 %) og Social (30 %). Klimapåvirkningen vurderes ud fra en LCA, og bygningen skal som minimum overholde bygningsreglementets grænseværdi.

Projekter kan opnå niveauerne Sølv, Guld og Platin, og der findes manualer til bl.a. renovering og nybyggeri, byområder, bygninger i drift, rum og villaer. Læs mere i guiden om DGNB-certificering.

BREEAM vurderer en række kategorier, bl.a. ledelse, energi, vand, transport, sundhed og trivsel, materialer, ressourcer, affald, forurening, robusthed, arealanvendelse og økologi samt innovation.

Ratingen går fra Pass over Good, Very Good og Excellent til Outstanding. I BREEAM In-Use findes desuden niveauet Acceptable. Der findes ordninger til bl.a. nybyggeri, renovering og indretning, bygninger i drift, byområder og infrastruktur, og ifølge BREEAM bygger standarderne på en fælles ramme, der kan tilpasses det sted, bygningen ligger.

LEED giver point inden for en række kategorier, der bl.a. dækker energi- og vandforbrug, materialer, affald og indeklima. Pointene afgør niveauet:

Svanemærket er et miljømærke og ikke en pointbaseret rating med niveauer. Efter 4. generation af kravene til nybyggeri skal et svanemærket byggeri leve op til 43 obligatoriske krav og alt efter bygningstype opnå mindst 24-28 af 64 mulige point. De obligatoriske krav omfatter bl.a. byggeprocessen, en LCA-klimaberegning, indeklima, dagslys, energi og materialer.

Når kravene er dokumenteret, får byggeriet licens til at blive opført som svanemærket. Kravene skærpes løbende, så tjek altid den gældende version hos Svanemærket.

Alle fire ordninger ser på energi, materialer og indeklima, men vægten er forskellig. DGNB vurderer også økonomi og sociale forhold. BREEAM og LEED er pointbaserede ratings med flere niveauer. Svanemærket lægger stor vægt på materialer, kemikalier og indeklima og giver et enten-eller-bevis: byggeriet er svanemærket, eller det er det ikke.

Ordningernes niveauer, fra laveste til højeste:

DGNB er den ordning, der har danske manualer, som tager udgangspunkt i danske regler – fx skal klimapåvirkningen som minimum overholde bygningsreglementets grænseværdi. Ifølge Rådet for Bæredygtigt Byggeri, med henvisning til Byggefakta, certificeres ca. 55 % af alt nybyggeri med en byggesum over 30 mio. kr. med DGNB. Svanemærket er især udbredt i boliger og institutioner: ifølge Svanemærket var der pr. 1. januar 2024 opført over 4.000 svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner, og knap 2.500 var under opførelse.

BREEAM og LEED er internationale ordninger. Tjek ordningernes egne projektlister, hvis du har brug for aktuelle tal for Danmark.

Der er ikke én rigtig ordning. Disse spørgsmål kan hjælpe valget på vej:

EU-taksonomien har sine egne tekniske screeningskriterier, og en certificering betyder ikke automatisk, at byggeriet lever op til dem. Under DGNB i Danmark tilbydes tredjepartsvalidering af projekters dokumentation op imod taksonomiens kriterier, og den kan køre parallelt med en DGNB-certificering. Læs mere i guiden om EU-taksonomien og byggeri.