Hvem står bag DGNB i Danmark?
Rådet for Bæredygtigt Byggeri (Green Building Council Denmark) blev stiftet i 2010 med støtte fra Realdania og valgte i 2012 DGNB som dansk certificeringsordning. I dag udvikler og udgiver Rådet de danske DGNB-manualer i samarbejde med branchen. Manualerne kan downloades gratis.
Selve certificeringen varetages af DGNB Danmark (DGNB.dk), som er certificeringsorgan. DGNB Danmark gennemgår projekternes dokumentation og træffer afgørelse om certificering, men har ingen indflydelse på manualernes indhold og rådgiver ikke om de projekter, der certificeres.
Ordningen er udbredt: Ifølge Rådet for Bæredygtigt Byggeri, med henvisning til Byggefaktas bæredygtighedsrapport 2024, bliver ca. 55 % af alt nybyggeri med en byggesum over 30 mio. kr. certificeret med DGNB.
Seks certificeringstyper
Der findes i dag seks DGNB-certificeringstyper med hver deres manual, kriterier og niveauer:
- Renovering og nybyggeri – gennemgribende renoveringer, transformationer og større nybyggerier
- Drift – optimering af eksisterende bygninger med løbende gencertificering
- Rum – mindre renoveringer og nyindretning
- Villa – enfamiliehuse
- Byområder – udvikling af hele byområder
- Kalaallit Nunaat (KAL) – til byggeri i Grønland
Renovering og nybyggeri dækker bygningsanvendelserne kontor, beboelse (over seks boligenheder), uddannelse, børneinstitution, hotel og butik. Bygninger med andre anvendelser kan certificeres efter DGNB FLEX, hvor Rådet tilpasser kriterierne i en særlig FLEX-matrix. Handler en renovering kun om energioptimering, peger manualen i stedet på DGNB Drift, og en indvendig eller delvis renovering på DGNB Rum.
Kvalitetsområder i DGNB 2025
I manualen DGNB Renovering og nybyggeri 2025 er kriterierne samlet i tre kvalitetsområder med i alt 14 kriterier:
- Miljø – 40 %: Global opvarmning, Kemi i byggematerialer, Land og vand samt Biodiversitet
- Økonomi – 30 %: Byggeriets og samfundets økonomi, Robusthed og værdisikring, Cirkulære ressourcer samt Byggeri til drift
- Social – 30 %: Universelt design og brugerfokus, Byggeriets og landskabets kvalitet, Luft, Lyd, Lys samt Mobilitet
Hvert kriterium har sin egen vægt i den samlede score, og vægtningen ændrer sig lidt for projekter med et friareal under 500 m² og for butikker. Se den fulde vægtning i guiden om DGNB Sølv, Guld og Platin.
Certificeringsniveauer
Projektets samlede resultat afgør, hvilket niveau det kan opnå. Der stilles krav både til den samlede pointandel og til en minimumsandel inden for hvert kvalitetsområde:
- Sølv: over 50 % samlet og mindst 35 % i hvert kvalitetsområde
- Guld: over 65 % samlet og mindst 50 % i hvert kvalitetsområde
- Platin: over 80 % samlet og mindst 65 % i hvert kvalitetsområde
Et projekt med 82 % samlet, men kun 60 % i det sociale kvalitetsområde, ender altså på Guld og ikke Platin. Renovering og nybyggeri 2025 har ikke et bronzeniveau, selvom dgnb.dk nævner bronze blandt DGNB's niveauer på tværs af certificeringstyperne.
Certificeringskrav og minimumskrav
Ud over pointgrænserne skal fem certificeringskrav være opfyldt, før et byggeri kan certificeres – i manualens udgaver før version 3.0 hed de ufravigelige krav. De giver ikke point og er alle lovpligtige forhold: bygningsreglementets grænseværdi for klimapåvirkning, miljøscreening og eventuel miljøkortlægning, bygningsreglementets krav til tilgængelighed, grænseværdier for VOC og – ved renovering af bygninger fra før 1986 – PCB.
Fem kriterier har desuden et minimumskrav, der skal være opfyldt, før kriteriet kan give point, og Platin kræver udmærkelsen Diamant. Læs mere om kravene i guiden om DGNB-niveauerne.
Tre udmærkelser
Sammen med certificeringen kan et projekt opnå tre udmærkelser:
- Diamant – for særlig høj arkitektonisk kvalitet, vurderet af tre arkitekter MAA fra Akademisk Arkitektforenings fagdommerkorps
- Hjerte – for en ekstraordinær indsats for sundhed og velvære. Kræver 65 % af pointene i det sociale kvalitetsområde samt en række minimumskrav
- Planet – for byggerier, der arbejder særligt fokuseret med at respektere de planetære grænser, med bl.a. stramme krav til klima, kemi og arealanvendelse
Ønsker projektet en udmærkelse, noteres det ved tilmeldingen.
Klima og økonomi i DGNB
Klimapåvirkningen vurderes i kriteriet MILJØ 1 “Global opvarmning” på baggrund af en LCA over 50 år, og projektet skal som minimum overholde bygningsreglementets grænseværdi. LCA'en følger bygningsreglementets metode, men pointene gives ud fra en dynamisk LCA, der belønner reduktioner her og nu. Beregningen skal laves i et værktøj, der er godkendt gennem DGNB.dk's testramme LCA ToolTjek.
Levetidsomkostninger indgår i ØKONOMI 1 “Byggeriets og samfundets økonomi”, hvor de beregnes som en nutidsværdi over 50 år efter LCCbyg-metoden.
Tre certificeringsfaser
En certificering efter DGNB 2025 er delt op i tre faser:
- Som designet – frivillig. Vurderer i projekteringen, om projektet kan forventes at opnå certificering og på hvilket niveau. Projektet skal mindst være på myndighedsprojektniveau, og certifikatet bortfalder efter tre år, men kan fornyes, indtil byggeriet står færdigt
- Som bygget – obligatorisk. Vurderer den færdige bygning efter aflevering og senest tre år efter. Giver et vedvarende certifikat og en plakette
- Som ibrugtaget – frivillig for Sølv og Guld, men obligatorisk for at bevare Platin. Gennemføres tidligst efter 1-årsgennemgangen og senest tre år efter aflevering
Som designet svarer i store træk til den tidligere præcertificering. I Som ibrugtaget følges der op på bl.a. det faktiske energi- og vandforbrug og brugernes oplevelse, og 5,4 % af de mulige point kan først opnås i den fase. Fasen kan derfor også hæve projektets score.
Sådan foregår en certificering
Forløbet ser typisk sådan ud:
- Bygherren beslutter at certificere, sætter ambitionsniveauet og indgår kontrakt med en autoriseret DGNB-certificeringsleder – tidligere kaldt DGNB-auditor
- Projektet tilmeldes hos DGNB Danmark via tilmeldingen på dgnb.dk, enten af certificeringslederen eller af bygherren selv
- Certificeringslederen rådgiver om designet, samler dokumentationen fra projektets rådgivere – ofte med hjælp fra DGNB-konsulenter – og indsender den
- DGNB Danmark gennemfører en overensstemmelsesvurdering (conformity check) og træffer afgørelse om certificering
- Efter Som bygget udleveres certifikat og plakette
Der må højst gå tre år fra tilmeldingen til ansøgningen om byggetilladelse – ellers bortfalder tilmeldingen. Certificeringslederen skal være uddannet og have licens hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Gebyrer og øvrige udgifter gennemgås i guiden om prisen på en DGNB-certificering.
Hvilken manual og version gælder?
Et byggeri certificeres efter den udgave af manualen, der var gældende ved tilmeldingen, men kan vælge en nyere udgave uden at tilmelde sig igen. Ældre udgaver havde flere kvalitetsområder, bl.a. teknik, proces og område, så pointgrænser og krav skal altid læses i den udgave, projektet følger.
DGNB 2025 opdateres løbende. Version 3.0 blev udgivet 1. september 2026 og omdøbte bl.a. de ufravigelige krav til certificeringskrav og MILJØ 2 til “Kemi i byggematerialer”. Når bygningsreglementets klimakrav strammes, er det de grænseværdier, der gælder for projektet, som bruges i DGNB – også selvom de ikke var kendt ved tilmeldingen.