Byggeprocessen i klimakravene: A4-A5 og grænsen på 1,5

Hvad dækker byggeprocessen?

Byggeprocessen svarer til livscyklusmodulerne A4 og A5. A4 er transporten til byggepladsen, og A5 er selve opførelsen. Tilsammen omfatter de bl.a.:

Transport af byggevarer fra fabrik til byggeplads
Transport af materiel til og fra byggepladsen
Energiforbrug på byggepladsen – el, varme og brændstof
Behandling af byggeaffald
Bortkørsel af jord og affald

Transport af personer til og fra byggepladsen indgår ikke. Det gør produktionen af stilladser heller ikke, mens opstilling og brug af stillads hører til A5.

Hvad kan udelades?

Bekendtgørelsen afgrænser beregningen, så bl.a. disse dele kan udelades eller ikke skal medregnes:

Tab og beskadigelse af materialer under transporten
Brændstofforbrug fra maskiner og transport af materiel, der vejer under 1 ton
Transport af materialer, der ikke indgår i bekendtgørelsens tabel 6
Vandforbrug og forbrug af materialer, der ikke bliver i bygningen

Kun byggeprocessen for bygningens bebyggede areal tæller med, så fx støttemure og terrænarbejde uden for bygningens fodaftryk falder uden for. Ved affaldsbehandlingen medregnes kun byggeaffald, og ved affaldstransporten kun byggeaffald og jord.

“Kan udelades” betyder, at det er frivilligt – det er ikke en fejl at tage det med. Materialer, der bliver beskadiget på selve byggepladsen, skal derimod medregnes.

Grænseværdien

Byggeprocessen har en samlet grænseværdi på 1,5 kg CO2e/m²/år for A4 og A5 tilsammen. Den skal overholdes ud over grænseværdien for selve bygningen og gælder for alle bygningstyper, der er omfattet af kravene. I den frivillige lavemissionsklasse er grænsen 1,1.

Der er intet krav til fordelingen mellem A4 og A5. Social- og Boligstyrelsen forventer, at omkring halvdelen af nybyggeriet ikke kan overholde 1,5, hvis man ikke gør noget særligt for at reducere klimapåvirkningen.

Myndighederne har offentliggjort pejlemærker på 1,3 i 2027 og 1,1 i 2029, men de er ikke endeligt besluttet. Det er kravene på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelse, der gælder – også hvis kravene strammes, inden byggeriet færdigmeldes.

Tre måder at opgøre transporten

For transporten af byggevarer kan du vælge mellem tre metoder for hver byggevare og gerne blande dem i samme projekt:

Faktisk forbrug: Leverandøren oplyser brændstof- eller elforbruget for leverancen inklusive returkørsel, målt eller beregnet ud fra de kørte kilometer. Deler leverancen bil med andre, fordeles forbruget forholdsmæssigt
EPD: Modul A4 hentes fra byggevarens EPD. Afviger transportafstanden fra EPD'ens standardafstand, skal resultatet skaleres
Tabelværdier: Materialets vægt ganges med faktoren for produktgruppen i bekendtgørelsens tabel 10. Det er den nemmeste metode og kræver kun vægten af leverancerne

Uanset metode skal terminalprocesser – omlastning og midlertidig oplagring undervejs – altid medregnes med 0,02 kg CO2e/m²/år. Afklar fra starten, hvilken metode der bruges for hvilke leverancer, og hvem der skaffer data.

Tabelværdierne i bekendtgørelsen

Bekendtgørelsens tabel 10 indeholder faktorer pr. kg materiale for transporten til byggepladsen og faste værdier for en række delprocesser:

Transport af byggevarer: fx 0,0024 kg CO2e/kg for fabriksbeton, 0,011 for væg- og dækelementer af beton, 0,0074 for konstruktionstræ og 0,0166 for gipsplader
Tillæg for overskudsmaterialer, emballage og lignende, når transporten regnes med værdierne pr. kg: 0,02 kg CO2e/m²/år
Terminalprocesser: 0,02 kg CO2e/m²/år
Transport af materiel til og fra byggepladsen: 0,02 kg CO2e/m²/år
Bortkørsel af jord, som er affald: 0,06 kg CO2e/m²/år
Bortkørsel af byggeaffald: 0,06 kg CO2e/m²/år

Værdierne pr. m² gælder for hele projektet og lægges direkte til resultatet. Arealet er det samme som i resten af LCA'en – etagearealet opgjort efter § 297, stk. 5.

Energiforbruget på byggepladsen

Energiforbruget på byggepladsen har ingen standardværdi. Du skal opgøre det samlede forbrug af el, varme og brændstof i byggeperioden – i råhus, skurvogne og containere og til maskiner og materiel, også underentreprenørernes og lejede maskiner. Forbruget ganges med emissionsfaktorerne i bekendtgørelsens tabel 8:

El: 0,0801 kg CO2e/kWh i 2025 og 0,0706 i 2026
Fjernvarme: 0,0418 kg CO2e/kWh i 2025 og 0,0371 i 2026
Diesel: 3,44 kg CO2e pr. liter
HVO: 0,97 kg CO2e pr. liter

Faktorerne for el og fjernvarme falder år for år, og Social- og Boligstyrelsens regneeksempler bruger faktoren for det år, forbruget sker. En fælles tank på pladsen kan gøre det lettere at registrere brændstofforbruget.

Byggeaffald

Behandlingen af byggeaffald beregnes ud fra vægten af hver affaldsfraktion ganget med faktorerne i bekendtgørelsens tabel 11 – fx 0,17 kg CO2e/kg for beton, 0,14 for træ, 0,33 for gips og 5,17 for plastik. Indsamles affaldet blandet, bruges den højeste værdi blandt de blandede typer.

Alternativt kan du bruge en EPD for materialet, hvor klimapåvirkningen sættes til summen af A1-A3 og C3-C4. Dokumentationen tager typisk udgangspunkt i affaldstransportørens affaldsregnskab eller fakturaer, og det er en fordel, hvis alle underentreprenører bruger samme affaldsordning.

Et regneeksempel

Et tænkt eksempel: Et byggeri med et referenceareal på 2.000 m² opføres i 2026. Klimapåvirkningen deles med arealet og de 50 år, altså med 2.000 × 50 = 100.000:

El: 80.000 kWh × 0,0706 = 5.648 kg CO2e, svarende til 0,056 kg CO2e/m²/år
Fjernvarme til udtørring: 40.000 kWh × 0,0371 = 1.484 kg CO2e, svarende til 0,015 kg CO2e/m²/år
Diesel: 6.000 liter × 3,44 = 20.640 kg CO2e, svarende til 0,206 kg CO2e/m²/år
Plastaffald: 2.000 kg × 5,17 = 10.340 kg CO2e, svarende til 0,103 kg CO2e/m²/år
Transport af fabriksbeton: 2.000.000 kg × 0,0024 = 4.800 kg CO2e, svarende til 0,048 kg CO2e/m²/år

Dieselforbruget fylder mest, og blot to tons plastaffald giver mere end dobbelt så meget som transporten af 2.000 tons beton. Havde maskinerne kørt på HVO, ville de 6.000 liter give 5.820 kg CO2e i stedet for 20.640.

Eksemplet viser kun udvalgte poster. Transporten af de øvrige materialer, de øvrige affaldsfraktioner og tabelværdierne for fx terminalprocesser og bortkørsel af jord og affald skal også med, før resultatet holdes op mod 1,5.

Sådan nedbringer du klimapåvirkningen

Social- og Boligstyrelsen peger bl.a. på disse greb i byggeprocessen:

Køb materialer fra lokal produktion, og bestil ikke for meget i reserve
Brug transportmidler med lavt forbrug – gerne eldrevne – og en logistik med få kørsler
Beskyt materialerne på pladsen med effektiv overdækning, og aftal returordninger med leverandørerne
Genbrug interimsmaterialer som forskalling og værn direkte på pladsen, og sortér affaldet i de rigtige fraktioner
Brug eldrevne maskiner, undgå tomgang, og placér tårnkranen optimalt
Opvarm råhuset med den endelige varmekilde, brug varmepumper i skurvognene, og sørg for effektiv udtørring

Hvornår skal det dokumenteres?

Det er datoen for ansøgningen om byggetilladelse, der afgør, om de nye regler gælder. I ansøgningen markerer man, at kravene i bygningsreglementets kapitel 11 gælder, og selve LCA'en – inklusive byggeprocessen – afleveres med færdigmeldingen.

Data er svære at skaffe bagefter, så aftal tidligt med leverandører og underentreprenører, hvem der leverer hvad, og registrér forbruget løbende – fx i et fælles forbrugsark. Typisk er det totalentreprenøren, rådgiveren eller hovedentreprenøren, der koordinerer dataindsamlingen og beregningen.

Byggeprocessen i klimakravene: A4, A5 og grænsen på 1,5