Grænseværdierne
- Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger under 150 m² opvarmet etageareal: 4,0 kg CO2e/m²/år
- Sommerhuse og lignende ferieboliger på 150 m² eller derover: 6,7 kg CO2e/m²/år
- Stuehuse, fritliggende enfamiliehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse: 6,7 kg CO2e/m²/år
Byggeprocessen (A4-A5) har derudover sin egen grænseværdi på 1,5 kg CO2e/m²/år, som også gælder for disse boliger. For enfamiliehuse og rækkehuse er grænseværdien den samme uanset husets størrelse, mens grænsen for sommerhuse går ved 150 m² opvarmet etageareal.
Det er datoen for ansøgningen om byggetilladelse, der afgør, hvilke regler huset skal følge. Resultatet afrundes til én decimal, før det holdes op mod grænseværdien – 6,73 overholder altså 6,7.
Lavemissionsklassen og pejlemærkerne
Vil du bygge bedre end minimumskravet, kan du dokumentere, at huset opfylder den frivillige lavemissionsklasse. Her er grænseværdierne 3,2 kg CO2e/m²/år for sommerhuse under 150 m² og 5,4 for de øvrige små boliger – og 1,1 for byggeprocessen.
Social- og Boligstyrelsen har offentliggjort pejlemærker for kommende stramninger: 3,6 i 2027 og 3,2 i 2029 for små sommerhuse, 6,0 og 5,4 for de øvrige små boliger og 1,3 og 1,1 for byggeprocessen. Pejlemærkerne er ikke vedtaget, og det er altid reglerne på ansøgningstidspunktet, der gælder. Se alle værdier i guiden om grænseværdierne efter bygningstype.
Sådan opgøres referencearealet
Materialernes og byggeprocessens klimapåvirkning regnes pr. m² af et referenceareal. Det bygger på etagearealet, men nogle arealer tæller kun med en andel:
- Kælder – opvarmet eller ej – samt integrerede affaldsrum i terrænniveau og sikringsrum: 100 %
- Udestuer, altanlukninger og lignende: 50 %
- Integrerede garager til enfamiliehuse, rækkehuse og lignende: 50 %
- Integrerede carporte, udhuse, overdækninger og skure: 25 %
- Udvendige trapper, ramper og altaner: 25 %
- Overdækkede, ikke-integrerede terrasser og udnyttede tagflader: 0 % – og deres materialer regnes heller ikke med
Bemærk, at det kun er arealet, der reduceres. Materialerne i fx en integreret garage eller carport tæller fuldt med. Et almindeligt tagudhæng giver heller ikke ekstra areal, men materialerne skal med. Driftsenergien (B6) regnes derimod pr. m² opvarmet etageareal.
Carporte og garager: integreret eller fritliggende?
En carport, garage eller et udhus er integreret, når den ligger under samme tagkonstruktion som huset, eller når den påvirker husets konstruktive forhold. Så indgår den i husets beregning med den reducerede andel af arealet.
Bygningsreglementets vejledning har et eksempel med et enfamiliehus på 216 m² etageareal og en integreret carport på 6 × 6 m. Carporten tæller med 25 % af 36 m², altså 9 m², så referencearealet bliver 225 m².
En fritliggende carport eller garage er en selvstændig bygning. Er den uopvarmet og under 50 m², skal den ikke regnes. Er den på 50 m² eller derover, skal den have sin egen beregning.
Tilbygninger til huse og sommerhuse
Tilbygninger med under 250 m² opvarmet etageareal til stuehuse, fritliggende enfamiliehuse, række-, kæde- og dobbelthuse samt sommerhuse og lignende ferieboliger er undtaget fra kravet om en klimaberegning. Grænsen gælder pr. bolig: Bygges der 20 m² til hvert af 15 rækkehuse, er ingen af tilbygningerne omfattet, selvom de tilsammen er på 300 m².
Er tilbygningen på 250 m² eller derover, skal den overholde grænseværdien for sin egen anvendelse, og kun tilbygningen indgår i beregningen – ikke det eksisterende hus.
Standardværdier for driftsenergi
Sommerhuse er ikke omfattet af energirammen og kan i stedet beregne driftsenergien (B6) ud fra standardværdierne i reglementets tabel 12. Værdierne afhænger af opvarmningsformen:
- Elvarme, fjernvarme eller anden opvarmning: varmebehov på 33,2 kWh/m²
- Luft til luft-varmepumpe: elbehov på 21,2 kWh/m²
- Luft til vand-varmepumpe: elbehov på 10,1 kWh/m²
Energibehovet ganges med emissionsfaktorerne i tabel 8.1, som falder år for år frem mod 2050. Regnet over 50 år fra ibrugtagning i 2026 giver det ca. 0,3 kg CO2e/m²/år med luft til vand-varmepumpe, ca. 0,6 med luft til luft-varmepumpe og ca. 0,95 med direkte elvarme. I et lille sommerhus med en grænseværdi på 4,0 er valget af varmekilde altså ikke ligegyldigt.
Tilbygninger kan bruge tabel 13 (fx 37 kWh/m² varme og 2 kWh/m² el for tilbygninger til enfamiliehuse) eller resultatet fra varmetabsrammen. For uopvarmede bygninger kan driftsenergien sættes til 0. Nye enfamiliehuse og rækkehuse tager driftsenergien fra energirammeberegningen.
Standardværdier for installationer
I stedet for at opgøre rør, kanaler og varmeanlæg i detaljer kan du bruge arealbaserede standardværdier for afløb, vand samt varme, ventilation og køl fra tabel 7. Værdierne ganges med det opvarmede etageareal plus et eventuelt opvarmet kælderareal, og udskiftninger er allerede indregnet, så der skal ikke knyttes levetider til dem.
For et enfamiliehus giver de tre standardværdier tilsammen 0,66 kg CO2e pr. m² opvarmet areal pr. år for A1-A3 og C3 (0,531 + 0,129), mens modul D bliver -0,309. For rækkehuse er summen ca. 0,63. Værdierne er sat konservativt, så en opgørelse af de faktiske installationer kan give et lavere resultat.
Dokumentation og kontrol
LCA'en afleveres sammen med færdigmeldingen, og det er bygningsejeren, der har ansvaret for, at kravene er overholdt. Enfamiliehuse er undtaget fra kommunens stikprøvekontrol, men kravene gælder fuldt ud, og et hus, der ikke overholder dem, er ulovligt opført.
Det er en god idé at regne allerede, mens huset projekteres. Se en gennemgang af hele beregningen i guiden om LCA for et parcelhus trin for trin.
Undtagelser
Uopvarmede bygninger under 50 m² – fx et fritliggende skur eller en lille carport – transportable konstruktioner og midlertidige, flytbare pavilloner er undtaget fra hele kravet. Det samme er tilbygninger med under 250 m² opvarmet etageareal til de boligtyper, der er nævnt ovenfor.
Renovering og ombygning af et eksisterende hus, hvor der ikke bygges til, er ikke omfattet af kravet om en klimaberegning.
Kilder
- Bygningsreglementet, §§ 297-298 (klimapåvirkning)
- Bygningsreglementets vejledning om bygningers klimapåvirkning (1. juli 2025)
- Bekendtgørelse nr. 271 af 11. marts 2025 (§§ 297-298, tabel 6-13)
- Bekendtgørelse nr. 851 af 23. juni 2025 (ændringer af § 297 samt tabel 7 og 10)
- Social- og Boligstyrelsen: Byggesagsbehandlerens rolle i forhold til klimakravene (PDF)