Cirkulært byggeri: genbrug, genanvendelse og biogent kulstof i LCA

Bygningsreglementet skelner skarpt mellem de to begreber. Genbrug er byggevarer, der har været brugt før og bruges igen i deres oprindelige form. Det nye formål behøver ikke at være det samme som det oprindelige, og tilskæring, boring, maling og lakering ændrer ikke ved, at der er tale om genbrug.

Genanvendelse dækker derimod materialer, der er forarbejdet i en affaldsbehandling – fx ved nedknusning, omsmeltning, granulering eller høvling til spåner. Vejledningen til bygningsreglementet illustrerer forskellen med gulvbrædder:

For genbrugte materialer sættes klimapåvirkningen til 0 kg CO2e i modulerne A1-A3, B4, C3-C4 og D. Det fremgår af bekendtgørelsens tabel 7, og der skal derfor hverken bruges en EPD eller generiske data for selve den genbrugte byggevare. Reglen har gældet siden 1. januar 2024 og er videreført i kravene fra 1. juli 2025.

Reglerne for udskiftning fraviges samtidig: Der fastsættes ingen levetid og beregnes ingen udskiftninger i B4, så byggevaren tæller med 0 i hele betragtningsperioden på 50 år. Den skal dog stadig fremgå af beregningen, så det er tydeligt, at den er brugt.

Nulværdien gælder kun de nævnte moduler. Transport til byggepladsen og opførelsen (A4-A5) medregnes også for genbrugte byggevarer og indgår i byggeprocessens grænseværdi på 1,5 kg CO2e/m²/år. Mursten fra en nedrevet bygning tæller altså med 0 i A1-A3, men transporten til den nye byggeplads skal stadig regnes med.

Bruges der nye materialer sammen med de genbrugte, regnes de nye materialer med på normal vis med generiske data eller en EPD. Behandling af den genbrugte byggevare, som svarer til vedligehold eller reparation – fx slibning, maling, lak eller olie – medregnes derimod ikke, heller ikke når behandlingen er nødvendig for den nye anvendelse.

I vejledningens eksempel med genbrugte mursten tæller stenene med 0, og det har ingen klimapåvirkning at fjerne den gamle mørtel. Den nye mørtel er ikke vedligehold og skal derfor medregnes.

Materialer med genanvendt indhold – fx omsmeltet metal eller nedknust beton – er ikke omfattet af nulreglen. De regnes med som alle andre nye byggevarer, enten med de generiske data i tabel 7 eller med en EPD for det konkrete produkt.

Fordelen ved det genanvendte indhold viser sig derfor kun i resultatet, hvis den afspejles i de data, der bruges. Mange af de generiske værdier er lagt på et konservativt niveau, så en produktspecifik EPD er ofte vejen til at få gevinsten med.

Modul D viser de mulige gevinster eller belastninger ved genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse efter bygningens livscyklus – fx energi fra forbrænding af affaldet. Modulet ligger uden for bygningens systemgrænse.

Modul D skal beregnes og opgøres for sig i kg CO2e/m²/år, men det tæller ikke med, når grænseværdien skal overholdes. Mangler en EPD en værdi for modul D, anbefaler vejledningen at sætte den til 0. For genbrugte byggevarer er modul D også 0, så de giver heller ingen gevinst dér.

Træ og andre biobaserede materialer optager CO2, mens de vokser. I bygningsreglementets LCA bruges kun indikatoren for global opvarmning: GWP for EPD'er efter EN 15804+A1 og GWP-total for EPD'er efter +A2. EN 15804+A2 deler klimapåvirkningen op i fossil, biogen og arealanvendelse, og det biogene kulstof indgår i GWP-total – altså i den værdi, der bruges.

I det danske datagrundlag ses optaget som en negativ værdi i A1-A3, mens kulstoffet frigives igen ved affaldsbehandlingen i C3-C4. Krydslamineret træ (CLT) med forbrænding som affaldsscenarie har fx disse værdier i tabel 7:

Betragtningsperioden er 50 år, men alle moduler – også C3-C4 – medregnes, selv for materialer, der holder længere end 50 år. Optaget i A1-A3 bliver derfor modsvaret af udledningen i C3, og i eksemplet med CLT giver de to moduler tilsammen et positivt tal. Den gevinst, som energien fra forbrændingen giver, ligger i modul D uden for grænseværdien.

Det lagrede kulstof gør altså ikke i sig selv træbyggeriet klimaneutralt i beregningen. Hvor meget træ kan gøre en forskel, afhænger af de øvrige udledninger i produktionen og af, om der bruges generiske data eller en produktspecifik EPD.

Byggevarer, der kan skilles ad uden at blive ødelagt, kan genbruges i et senere byggeri – og dér tæller de med 0. Bygningsreglementets klimakrav stiller ikke krav om det, og potentialet efter bygningens levetid hører til modul D, så det forbedrer ikke projektets eget resultat i forhold til grænseværdien.

Har man ambitioner om cirkularitet, kan det alligevel betale sig at tænke det ind fra starten:

Et par råd, der gør beregningen lettere at dokumentere og kontrollere: