EPD forklaret: Sådan læser du en miljøvaredeklaration

Hvad er en EPD?

En EPD (Environmental Product Declaration) beskriver et byggeprodukts miljøegenskaber gennem dets livscyklus. Den er udarbejdet efter standarden EN 15804, verificeret af en uafhængig tredjepart og offentliggjort af en programoperatør.

Der findes branche-EPD'er for et gennemsnit af en produkttype, produktspecifikke EPD'er for en bestemt producents produkt og projektspecifikke EPD'er til et konkret byggeri. Alle tre kan bruges i bygningsreglementets LCA, og EPD'en behøver ikke at være dansk.

I Danmark er EPD Danmark den mest kendte programoperatør. Den drives af Teknologisk Institut og er medlem af den europæiske sammenslutning ECO Platform.

EN 15804+A1 og +A2

Standarden findes i to versioner. EN 15804+A2 fra 2019 afløste +A1, og frem til og med oktober 2022 kunne EPD'er udarbejdes efter begge versioner. De vigtigste forskelle er:

+A2 kræver som minimum modulerne A1-A3, C1-C4 og D, mens +A1 kun krævede A1-A3
+A2 har 13 obligatoriske miljøpåvirkningskategorier mod 7 i +A1
+A2 deler klimapåvirkningen (GWP) op i fossil, biogen og arealanvendelse, som tilsammen giver GWP-total

De to versioner beregner miljøpåvirkningerne efter forskellige metoder, så resultaterne er ikke direkte sammenlignelige. Bygningsreglementet accepterer EPD'er efter begge versioner, men vær varsom med at sammenligne to produkter på tværs af versionerne.

Hvor længe gælder en EPD?

En EPD fra EPD Danmark gælder i fem år fra offentliggørelsen, medmindre der er aftalt en kortere periode. Ændres produktet eller produktionen væsentligt, skal EPD'en opdateres senest et år efter, at ændringerne er indført, og stiger en af de deklarerede indikatorer med mere end 10 %, kræver det en ny vurdering og verifikation.

Fordi overgangsperioden for +A1 sluttede i 2022, og en EPD gælder fem år ad gangen, vil stadig færre gyldige EPD'er være udarbejdet efter +A1.

Gyldighed i bygningsreglementets LCA

Bygningsreglementet kræver, at en EPD er relevant og gyldig og udført efter EN 15804. Den skal være tredjepartsverificeret og godkendt af en programoperatør.

Gyldigheden vurderes på det tidspunkt, hvor byggevaren blev brugt i byggeriet. En EPD, der var gyldig, da produktet blev indbygget, kan derfor godt bruges, selvom den er udløbet, når byggeriet færdigmeldes. En EPD, der er udstedt efter, at produktet blev brugt, kan også bruges, hvis den er gyldig og repræsenterer det indbyggede produkt.

Notér derfor, hvornår byggevarerne blev indbygget, og gem EPD'erne sammen med beregningen.

Hvornår er en EPD relevant?

En EPD skal også passe til det produkt, der faktisk bruges. Vejledningen til bygningsreglementet skelner mellem typerne:

Produktspecifikke og projektspecifikke EPD'er er relevante, når det deklarerede produkt svarer til det, der er brugt i bygningen
Branche-EPD'er er relevante, når produktet svarer til den produkttype og beskrivelse, som EPD'en dækker
EPD'er, der dækker flere produkter ved hjælp af skaleringsfaktorer, er relevante, når faktorerne bruges som anvist i EPD'en

EPD'er i bygningsreglementets LCA

Det er ikke et krav at bruge EPD'er. Har du ikke en EPD, bruges de generiske data i bekendtgørelsens tabel 7 for modulerne A1-A3, C3-C4 og D. Andre generiske data må ikke bruges – al anden miljødata skal komme fra EPD'er.

Tabel 7 samler data fra flere kilder, som kan ses på datasættets ID: G for generiske data fra den tyske database ÖKOBAUDAT, B for branche-EPD'er, D for data baseret på EPD'er for typisk anvendte danske produkter og S for standardværdier for installationer.

Vejledningen beskriver de generiske data som gennemsnitsværdier, men flere af kilderne er bevidst lagt på et konservativt niveau:

ÖKOBAUDAT lægger et usikkerhedstillæg på 10, 20 eller 30 % på produktionsfasen (A1-A3) i sine generiske datasæt, afhængigt af datakvaliteten
De danske datasæt bygger på en metode fra BUILD, Aalborg Universitet: A1-A3 er den højeste EPD-værdi i produktgruppen – eller 75 %-fraktilen, når der er flere end fem varianter – gange 1,1. C3-C4 ganges også med 1,1 og modul D med 0,9

Derfor giver en produktspecifik EPD ofte et lavere resultat end de generiske data – men ikke altid, så sammenlign tallene, før du vælger.

Sådan læser du en EPD

Når du skal bruge en EPD i en beregning, er det især disse oplysninger, du skal finde:

Den deklarerede enhed – fx pr. kg, m² eller m³ – som resultaterne er opgjort pr.
Hvilke livscyklusmoduler EPD'en dækker. Moduler, der ikke er deklareret, er typisk markeret med “MND” (module not declared)
Resultattabellerne med miljøpåvirkningen pr. modul, herunder klimapåvirkningen
Den rigtige klimaindikator: GWP i EPD'er efter +A1 og GWP-total i EPD'er efter +A2 – ikke GWP-fossil
Standarden (+A1 eller +A2), programoperatøren og gyldighedsperioden

I bygningsreglementets LCA bruges kun klimapåvirkningen i kg CO2e. De øvrige indikatorer i EPD'en indgår ikke i beregningen.

Sådan regner du med en EPD

Værdien pr. deklareret enhed ganges med projektets mængde, og resultatet fordeles på referencearealet og de 50 år i betragtningsperioden. De moduler, du medregner for en byggevare, skal komme fra den samme EPD – du kan altså ikke tage A1-A3 fra én EPD og C3-C4 fra en anden.

Et tænkt eksempel: En EPD for en facadeplade angiver 12,0 kg CO2e pr. m² i A1-A3, 1,5 i C3 og 0,2 i C4. Projektet bruger 800 m² plade i en bygning med et referenceareal på 2.000 m², og pladen holder hele betragtningsperioden:

A1-A3: 800 m² × 12,0 = 9.600 kg CO2e
C3-C4: 800 m² × (1,5 + 0,2) = 1.360 kg CO2e
I alt: 10.960 kg CO2e / (2.000 m² × 50 år) = 0,11 kg CO2e/m²/år

Har byggevaren en kortere levetid end 50 år, kommer udskiftningerne oveni i modul B4. Modul D beregnes på samme måde, men opgøres for sig og tæller ikke med, når grænseværdien skal overholdes.

Affaldsscenarier og manglende moduler

Mange EPD'er – især efter +A1 – dækker ikke alle moduler, og nogle angiver flere affaldsscenarier. Vejledningen til bygningsreglementet giver disse regler:

Brug affaldsscenarierne i C3-C4, som de står i EPD'en
Har EPD'en flere scenarier, vælges det, der bedst beskriver den nuværende affaldshåndtering – og ved tvivl det mest konservative
Mangler C3, bruges kun C4
Mangler både C3 og C4, bruges et passende modul fra de generiske data i tabel 7
Mangler modul D, sættes det til 0

Ved træ og andre biobaserede materialer kan optaget af CO2 i EPD'ens A1-A3 i det tilfælde afvige fra udledningen i de generiske C3-C4. Læs mere i guiden om cirkulært byggeri.

Levetider

Byggevarernes levetid afgør udskiftningerne i modul B4. I bygningsreglementets LCA tages levetiderne fra BUILD Rapport 2021:32 – BUILD levetidstabel – Version 2021, hvor levetiderne for de enkelte bygningsdele står i bilag 4. Findes byggevaren ikke i tabellen, bruges den generelle levetid i kolonnen “Sum, beregnet”.

En levetid fra en EPD bør kun bruges, hvis EPD'en angiver en tydelig kilde til den. Afviger du fra tabellen, skal kilden være relevant for dansk klima og offentligt tilgængelig.

Vinduer er et typisk eksempel: Levetidstabellen angiver 50 eller 60 år for vinduet, men 25 år for termoruden. Kan ruden skiftes uden at ødelægge rammen, får de hver sin levetid – ellers gælder 25 år for hele vinduet.

EPD'er forklaret: Sådan læser og bruger du en miljøvaredeklaration