DGNB

Hvad koster en DGNB-certificering?

Opdateret

Prisen på en DGNB-certificering består af mere end selve certificeringsgebyret. Ud over gebyret skal bygherren regne med udgifter til rådgivning, dokumentationsarbejde og målinger – og eventuelt til tiltag i selve byggeriet for at nå det ønskede niveau.

Her får du et overblik over de enkelte prisposter for DGNB Renovering og nybyggeri. Gebyrerne er gengivet efter den prisliste, der var offentliggjort på dgnb.dk i oktober 2026. Priserne ændrer sig, så tjek altid den aktuelle prisliste, før du budgetterer.

Hvad består prisen af?

Udgifterne til en DGNB-certificering kan groft deles op i fem poster:

  • Certificeringsgebyret, som afhænger af projektets størrelse
  • Rådgivning fra en DGNB-certificeringsleder (tidligere DGNB-auditor) og eventuelt DGNB-konsulenter
  • Dokumentationsarbejdet hos projektets rådgivere, fx LCA, totaløkonomi og miljøscreening
  • Målinger, fx af lufttæthed og indeklima
  • Eventuelle merudgifter i selve byggeriet for at opfylde kriterierne

Den sidste post er sværest at sætte tal på. Ifølge Rådet for Bæredygtigt Byggeri (Green Building Council Denmark) afhænger merudgiften af projektets udgangspunkt: en bygherre, der i forvejen har høje krav til fx indeklima, klimaaftryk og miljøfarlige stoffer, vil ikke opleve væsentlige meromkostninger.

Certificeringsgebyret

For renovering og nybyggeri fastsættes gebyret efter projektets bruttoetageareal inklusive kælder, men eksklusive parkeringskælder og parkeringshus. Priserne er ekskl. moms, og der er en medlemspris og en pris for ikke-medlemmer. Medlemsprisen kræver, at bygherren er medlem af Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Udvalgte trin fra prislisten:

  • 0-2.500 m²: 36.560 kr. for medlemmer og 43.872 kr. for ikke-medlemmer
  • 5.000-7.500 m²: 60.000 kr. og 72.000 kr.
  • 20.000-25.000 m²: 122.930 kr. og 147.516 kr.
  • Over 120.000 m²: 492.110 kr. og 590.532 kr.

Prisen for ikke-medlemmer ligger på alle trin 20 % over medlemsprisen. For projekter efter DGNB FLEX, som dækker andre bygningsanvendelser end manualens standardtyper, angiver prislisten desuden et særskilt FLEX-gebyr på mellem 10.000 og 60.000 kr. afhængigt af størrelsen.

Sådan fordeles betalingen

Gebyret betales ikke på én gang, men faktureres i takt med certificeringsfaserne:

  • 20 % ved tilmeldingen, faktureret i det kvartal, hvor projektet tilmeldes
  • 20 % når dokumentationen til “Som designet” (tidligere præcertificering) indsendes
  • 60 % når dokumentationen til “Som bygget” (tidligere certificering) indsendes

Gennemføres der ikke en “Som designet”-fase, lægges de 20 % oven i den sidste betaling, som så udgør 80 %. Den frivillige fase “Som ibrugtaget” er ifølge prislisten uden beregning for nuværende.

Ekstra gennemgange og tillæg

Gebyret dækker et fastlagt antal gennemgange af dokumentationen (conformity checks). Ønskes der flere, eller sker der ændringer undervejs, kommer der tillæg. Eksempler fra prislisten, alle ekskl. moms:

  • Ekstra gennemgang (CC3): opstartsgebyr på 3.000 kr. plus 4.500 kr. pr. omfattende kriterium (MILJØ 1, MILJØ 2 og ØKONOMI 3) og 1.500 kr. pr. øvrigt kriterium, dog højst 14.900 kr.
  • Skift af certificeringsleder til en anden virksomhed: 1.500 kr.
  • Godkendelse af måleplaner indsendt via kontaktformularen: 1.500 kr.
  • Ekstra plakette ved “Som bygget”: 3.500 kr.

For projekter efter 2023-manualen og tidligere kan der desuden tilkøbes en midtvejscertificering med to conformity checks til 29.800 kr. ekskl. moms.

Rådgivning fra certificeringsleder og konsulent

Ud over gebyret skal bygherren regne med udgifter til en autoriseret DGNB-certificeringsleder og eventuelt DGNB-konsulenter. Certificeringslederen hed tidligere DGNB-auditor. Bygherren indgår kontrakt med certificeringslederen, som rådgiver om designet, samler dokumentationen og indsender materialet til vurdering. DGNB-konsulenter hjælper certificeringslederen med opgaven.

Der findes ingen fast takst for rådgivningen. Honoraret er markedsbestemt og varierer fra projekt til projekt efter bl.a. størrelse, ambitionsniveau og hvor meget af dokumentationsarbejdet certificeringslederen selv udfører. Aftal derfor omfang og leverancer tidligt, og indhent gerne flere tilbud.

Dokumentationsarbejdet

En stor del af udgiften ligger i det arbejde, projektets arkitekter og ingeniører laver for at dokumentere kriterierne. I DGNB Renovering og nybyggeri 2025 omfatter det bl.a.:

  • LCA af bygningens klimapåvirkning i MILJØ 1 “Global opvarmning”
  • Dokumentation af anvendte materialer i MILJØ 2 “Kemi i byggematerialer”
  • Totaløkonomiske beregninger i ØKONOMI 1 “Byggeriets og samfundets økonomi”
  • Miljøscreening og – ved renovering – miljøkortlægning i ØKONOMI 3 “Cirkulære ressourcer”
  • En commissioningproces i ØKONOMI 4 “Byggeri til drift”

Meget af materialet laves alligevel i et moderne byggeprojekt – fx er LCA'en et krav i bygningsreglementet. Merudgiften ligger derfor ofte i at udbygge, samle og strukturere dokumentationen, så den kan bruges i certificeringen.

Målinger

Nogle kriterier kræver målinger på den færdige bygning, som typisk udføres af eksterne fagfolk og budgetteres for sig. Det gælder bl.a. lufttæthedsmåling og termografisk undersøgelse af klimaskærmen, radonmålinger og målinger af indeklimaet, fx flygtige organiske forbindelser (VOC) og akustik.

Prisen afhænger af bygningens størrelse og antallet af målepunkter. Måleplanerne skal godkendes, så det betaler sig at lægge dem fast tidligt i projektet.

Udmærkelser

Udmærkelserne Hjerte, Planet og Diamant kræver typisk ekstra indsats. Diamant indebærer en fagdommerevaluering af projektets arkitektoniske kvalitet, og Planet kræver offentliggørelse af bl.a. LCA-filen og årlig rapportering af energiforbrug og biodiversitet for at bevare udmærkelsen. Prislisten på dgnb.dk angiver ikke selvstændige gebyrer for udmærkelserne, så afklar eventuelle omkostninger direkte med DGNB, hvis projektet sigter efter en udmærkelse.

Tidlig start sparer penge

Erfaringen er, at jo tidligere DGNB-kriterierne kommer ind i projektet, jo lavere bliver omkostningerne. Et krav, der er med i byggeprogrammet og udbudsmaterialet, er langt billigere at opfylde end et, der skal indarbejdes, efter at projektet er låst.

Planlæg også efter svartiderne. I oktober 2026 oplyste dgnb.dk en svartid på 4 måneder for første gennemgang ved præcertificering og 5 måneder ved endelig certificering, mens anden gennemgang tager ca. en måned.

Hvor kan værktøjer spare tid?

Gebyret og målingerne ligger fast, men koordineringen er ofte den post, der vokser mest. Når mange rådgivere bidrager til de samme kriterier, går der tid med at holde styr på, hvem der leverer hvad, hvilken dokumentation der mangler, og hvor mange point projektet reelt står til. Et fælles overblik over kriterier, ansvar og dokumentation kan gøre det arbejde mindre og reducere risikoen for ekstra gennemgange.

Kilder

Flere guides

Kom i gang på få minutter

Opret en konto, og start dit første projekt. BX3 er gratis at bruge.

  • Ingen abonnementer
  • Ingen betalingsoplysninger