EU-taksonomien og byggeri: kriterier og krav

Hvad er EU-taksonomien?

Grundlaget er taksonomiforordningen, forordning (EU) 2020/852. Ifølge forordningen er en økonomisk aktivitet miljømæssigt bæredygtig, når den:

yder et væsentligt bidrag til mindst ét af de seks miljømål
ikke gør væsentlig skade på nogen af de øvrige miljømål (DNSH – “do no significant harm”)
udføres i overensstemmelse med forordningens minimumsgarantier
overholder de tekniske screeningskriterier, som Kommissionen fastsætter

De tekniske screeningskriterier for klimamålene står i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021, som har gældt siden 1. januar 2022. Den er siden ændret flere gange, senest ved delegeret forordning (EU) 2026/73.

De seks miljømål

Taksonomiforordningen opererer med seks miljømål:

Modvirkning af klimaændringer
Tilpasning til klimaændringer
Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
Omstilling til en cirkulær økonomi
Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

For byggeri er det oftest målet om modvirkning af klimaændringer, man dokumenterer et væsentligt bidrag til. De øvrige mål indgår typisk som DNSH-kriterier.

Hvilke byggeaktiviteter er omfattet?

Byggeri og fast ejendom er samlet i afsnit 7 i bilagene til forordning 2021/2139. De tre centrale aktiviteter er:

7.1 Opførelse af nye bygninger
7.2 Renovering af eksisterende bygninger
7.7 Erhvervelse og ejerskab af bygninger

Derudover dækker afsnit 7 bl.a. installation af energieffektivt udstyr, ladestandere til elbiler og udstyr til måling og styring af bygningers energimæssige ydeevne.

Nybyggeri: kriterierne for væsentligt bidrag

Pr. oktober 2026 yder opførelse af en ny bygning et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, når tre kriterier er opfyldt:

Primærenergibehovet er mindst 10 % lavere end grænsen for næsten energineutrale bygninger (NZEB) i de nationale regler, og det dokumenteres med et energimærke for den opførte bygning
Bygninger over 5.000 m² testes for lufttæthed og termisk integritet ved færdiggørelsen
For bygninger over 5.000 m² beregnes klimapåvirkningen (GWP) gennem livscyklussen, og den oplyses til investorer og kunder efter anmodning

Kriterierne for væsentligt bidrag i afsnit 7.1 er de samme som i forordningen fra 2021, også i den konsoliderede udgave pr. 1. januar 2026.

Hvad betyder NZEB i Danmark?

Ifølge vejledningen til bygningsreglementets kapitel 11 er bygninger opført efter energirammen i BR18, svarende til energimærke A2015, Danmarks definition af næsten energineutrale bygninger for nye bygninger. Taksonomiens krav betyder derfor, at primærenergibehovet skal ligge mindst 10 % under det niveau.

Læs mere om, hvordan energirammen beregnes, i guiden om energirammen i BR18.

LCA for bygninger over 5.000 m²

For store bygninger skal klimapåvirkningen beregnes for hver fase i livscyklussen. Forordningen fastlægger rammerne:

Resultatet angives i kg CO2e pr. m² nyttigt indvendigt etageareal pr. år over en betragtningsperiode på 50 år
Data, scenarier og beregninger følger EN 15978
Omfanget af bygningsdele og teknisk udstyr følger EU's Level(s)-ramme, indikator 1.2
Et nationalt beregningsværktøj må bruges, hvis det findes eller kræves til byggetilladelse
For boliger kan beregningen laves for et repræsentativt udsnit af bolig- og lejlighedstyper

Taksonomien stiller ikke en grænseværdi for resultatet – kravet er, at det beregnes og oplyses. Bemærk, at arealgrundlaget og omfanget kan afvige fra bygningsreglementets LCA, så tjek, at beregningen dækker begge formål.

Lufttæthed og termisk integritet

Testen af bygninger over 5.000 m² udføres efter EN 13829 (lufttæthed ved trykprøvning) og EN 13187 (termografi) eller tilsvarende standarder. Afvigelser fra de projekterede værdier og fejl i klimaskærmen skal oplyses til investorer og kunder. Er der robuste og sporbare kvalitetssikringsprocesser under byggeriet, kan de bruges i stedet for termografien. For boliger kan testen laves for et repræsentativt udsnit af boligtyper.

DNSH-kriterierne for nybyggeri

Ud over det væsentlige bidrag må nybyggeriet ikke gøre væsentlig skade på de øvrige miljømål. Pr. oktober 2026 omfatter det bl.a.:

Tilpasning: en vurdering af bygningens fysiske klimarisici efter forordningens tillæg A
Vand: maksimale vandforbrug for armaturer – fx 6 liter/min. for håndvaske- og køkkenhaner og 8 liter/min. for brusere – undtagen i boligenheder
Cirkulær økonomi: mindst 70 % (efter vægt) af det ikke-farlige bygge- og anlægsaffald forberedes til genbrug, genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse, og designet skal understøtte adskillelse og tilpasning, fx med henvisning til ISO 20887
Forurening: krav til kemikalier i byggevarer og emissioner fra materialer, fx under 0,06 mg formaldehyd pr. m³ materiale eller komponent ved test efter REACH-forordningens bilag XVII, samt undersøgelse af potentielt forurenede grunde
Biodiversitet: bygningen må ikke opføres på frugtbar landbrugsjord, på arealer med anerkendt høj biodiversitet eller på skovarealer

Renovering og erhvervelse af bygninger

En renovering (7.2) yder et væsentligt bidrag, hvis den lever op til kravene til større renoveringer, eller hvis den reducerer primærenergibehovet med mindst 30 %. I Danmark angiver bygningsreglementets vejledning renoveringsklasse 2 som kravniveauet for større renoveringsarbejder.

Ved erhvervelse og ejerskab (7.7) skal en bygning opført før 31. december 2020 have et energimærke i mindst klasse A eller tilhøre de 15 % bedste i den nationale eller regionale bygningsmasse målt på primærenergibehov. Bygninger opført efter 31. december 2020 skal opfylde kriterierne for nybyggeri. Store bygninger, der ikke er boliger, med varme- eller kølesystemer over 290 kW, skal desuden drives effektivt med overvågning af energiforbruget.

Hvem skal rapportere – og hvad er ændret i 2026?

Rapporteringen efter taksonomiforordningens artikel 8 påhviler virksomheder, der er omfattet af kravet om bæredygtighedsrapportering i regnskabsdirektivet, og banker og investorer bruger oplysningerne i deres egne nøgletal. For bygherrer og ejendomsudviklere har taksonomien derfor især betydning, når byggeriet skal finansieres, sælges eller indgå i en større virksomheds rapportering.

Med den delegerede forordning (EU) 2026/73, offentliggjort 8. januar 2026 og gældende fra 1. januar 2026, kan ikke-finansielle virksomheder undlade at vurdere aktiviteter, der samlet udgør under 10 % af omsætningen eller anlægsinvesteringerne. Driftsudgifter kan udelades, hvis de ikke er væsentlige for forretningsmodellen. Samtidig blev DNSH-kriterierne for kemikalier forenklet. For regnskabsåret 2025 kunne virksomhederne vælge at bruge reglerne, som de gjaldt før ændringen.

Direktiv (EU) 2026/470 fra den såkaldte Omnibus I-pakke, vedtaget 24. februar 2026, begrænser bæredygtighedsrapporteringen til virksomheder med over 1.000 ansatte og en nettoomsætning over 450 mio. euro. Medlemsstaterne skal gennemføre ændringerne senest 19. marts 2027 og kan fritage virksomheder under tærsklerne for regnskabsårene 2025 og 2026.

I Danmark har bekendtgørelse nr. 328 af 24. februar 2026 udskudt rapporteringspligten til regnskabsår, der begynder 1. januar 2027 eller senere, for de store virksomheder, der ellers skulle rapportere for 2025 og 2026, men som ikke har både over 3.530 mio. kr. i nettoomsætning og over 1.000 heltidsbeskæftigede. Et lovforslag, der indfører de nye grænser i årsregnskabsloven, var i høring i sommeren 2026 og var pr. oktober 2026 endnu ikke vedtaget.

EU-taksonomien og byggeri: kriterier, LCA og rapportering