Energirammen er bygningsreglementets krav til, hvor meget energi en ny bygning højst må bruge. Den beregnes ud fra bygningens energibehov til bl.a. opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand og angives i kWh pr. m² opvarmet etageareal pr. år. For boliger, kollegier og hoteller er rammen 30,0 + 1.000/A, og for øvrige bygninger 41,0 + 1.000/A inkl. energi til belysning, hvor A er det opvarmede etageareal.
Leddet 1.000/A betyder, at små bygninger får en lidt større ramme pr. m² end store, fordi de har mere klimaskærm i forhold til deres areal. Energibehovet opgøres som primærenergi, hvor el vægtes med 1,9, fjernvarme med 0,85 og andre former for varme med 1,0. Valget af varmeforsyning har derfor stor betydning for, om rammen kan overholdes.
Energirammen eftervises efter metoden i SBi-anvisning 213 og dokumenteres ved byggetilladelse og færdigmelding. Beregningen bruges også i bygningsreglementets LCA, hvor driftsenergien (B6) tages fra energirammeberegningen. Ønsker bygherren at gå længere end kravet, findes den frivillige lavenergiklasse med skrappere krav. Energirammen må ikke forveksles med energimærket, som er en vurdering af bygningens energimæssige stand.
Eksempel
For et parcelhus på fx 200 m² opvarmet etageareal er energirammen 30,0 + 1.000/200 = 35,0 kWh/m²/år.