Overtemperatur og indeklima i Be18

Kravet står i bygningsreglementets kapitel 19 om termisk indeklima. Efter § 385 skal bygninger have et sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima i forhold til anvendelsen, og § 386 præciserer, at det skal kunne opretholdes i rum, hvor personer opholder sig i længere tid.

Selve reglementet nævner ingen temperaturer. Timegrænserne findes i Bygningsreglementets vejledning om termisk indeklima og beskriver, hvornår kravet normalt kan anses for opfyldt.

For boliger, hvor der er mulighed for at åbne vinduer og skabe udluftning, kan kravet normalt anses for overholdt, når en beregning viser:

For kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger er der ingen faste grænser. Her fastlægger bygherren, hvor mange timer pr. år af brugstiden den operative temperatur må overskride henholdsvis 26 °C og 27 °C.

For mange bygninger med en brugstid svarende til kontorbygninger vil højst 100 timer over 26 °C og 25 timer over 27 °C normalt opfylde kravet. Grænserne ligger altså én grad lavere end for boliger.

Efter § 386, stk. 2, skal det termiske indeklima dokumenteres ved beregning af forholdene i de kritiske rum – typisk de rum, der får mest sol og har størst varmebelastning. Beregningen skal baseres på Design Reference Year, DRY 2013, for kalenderåret 2010, som er et dansk referenceår med timeværdier for vejret.

Vejledningen henviser til DS 474 for metoder til specifikation og kontrol af termisk indeklima.

For boliger åbner § 386 for en forenklet beregning, og vejledningen henviser til SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov – den metode, Be18 bygger på. Selv om energirammen beregnes måned for måned, er Be18's forenklede metode til sommerkomfort i boliger baseret på timeværdier.

Ventilationen har stor betydning for resultatet. Ifølge BUILD's svar om Be18 kan man i boliger med tværventilation og manuelt styrede vinduer normalt regne med:

For andre bygninger end boliger giver reglementet ikke adgang til den forenklede beregning, så indeklimaet dokumenteres typisk med en dynamisk simulering af de kritiske rum med et værktøj som BSim.

Be18 beregner hele bygningen under ét. BUILD gør selv opmærksom på, at et kølebehov i fx møderum i en kontorbygning derfor kan forsvinde i beregningen, fordi andre dele af bygningen er køligere, og at Be18 ikke kan bruges til at vurdere indeklimaet i sådanne tilfælde. Også i boliger kan en simulering være relevant, hvis enkelte rum er særligt udsatte.

Energirammen omfatter energi til køling, og el vægtes med faktoren 1,9. Løses overtemperatur med mekanisk køling, belaster det derfor energirammen. Det taler for at se på passive tiltag først.

Overtemperatur skyldes typisk store glasarealer mod syd og vest kombineret med for lidt varmebortledning. De mest brugte tiltag er:

Vejledningen peger på, at man kan vurdere, hvordan klimaforandringer påvirker indeklimaet, ved at simulere de kritiske rum med Typical Meteorological Year for 2050'erne og 2090'erne (TMY 2050s og TMY 2090s). Det er ikke et krav, men kan bruges til at gøre bygningen robust over for varmere somre.