Energiramme i BR18: krav, beregning og Be18

Energirammen for nye bygninger

Energirammen angives i kWh pr. m² opvarmet etageareal pr. år og afhænger af bygningens anvendelse og opvarmede etageareal (A):

Boliger, kollegier, hoteller og lignende (§ 259): 30,0 + 1.000/A kWh/m²/år
Andre bygninger end boliger (§ 260): 41,0 + 1.000/A kWh/m²/år, inkl. energi til belysning

Rammen er et krav til primærenergi: Den leverede energi til bygningsdrift ganges med en faktor for hver energiform, før den holdes op mod rammen.

Ud over rammen skal bygningen overholde selvstændige krav til tæthed – højst 1,0 l/s pr. m² ved 50 Pa (§ 263) – samt til transmissionstab, U-værdier og linjetab, som gennemgås i guiderne om varmetabsramme og om U-værdi og linjetab.

Hvad tæller med – og hvad gør ikke?

For boliger omfatter rammen energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. For andre bygninger kommer belysning oveni. Derudover gælder nogle afgrænsninger, som ofte giver spørgsmål:

Procesenergi, fx til produktionsanlæg, indgår ikke i bygningens energibehov (§ 256)
Uopvarmede bygninger og bygninger opvarmet til under 5 °C skal hverken overholde energirammen eller kravene til varmeisolering (§ 254)
Andre bygninger end boliger, der opvarmes til mellem 5 og 15 °C, regnes med 15 °C som rumtemperatur (§ 260, stk. 2)
Opvarmede kældre, der ikke indgår i etagearealet, medregnes med 50 % af kælderarealet (§ 266)

Tab i fjernvarmenettet indgår i fjernvarmens energifaktor. Har en bebyggelse sin egen fælles varmecentral, skal tabet i centralen og fordelingsledningerne derimod regnes med.

Regneeksempel: hus på 150 m² og kontor på 2.000 m²

For et enfamiliehus med 150 m² opvarmet etageareal er rammen 30,0 + 1.000/150 = 36,7 kWh/m²/år. Ganget med arealet svarer det til et samlet primærenergibehov på højst 5.500 kWh om året.

For en kontorbygning på 2.000 m² er rammen 41,0 + 1.000/2.000 = 41,5 kWh/m²/år, i alt 83.000 kWh om året. Her skal belysningen også rummes inden for rammen.

Leddet 1.000/A giver huset 6,7 kWh/m² ekstra, mens det kun giver kontoret 0,5 kWh/m². Små bygninger får altså en lidt større ramme pr. m², fordi de har mere klimaskærm i forhold til deres areal.

Tillæg for særlige forhold

Boliger kan ikke få tillæg. For andre bygninger forhøjes rammen efter § 260, stk. 3, med et tillæg, der svarer til det beregnede energiforbrug, hvis bygningen eller et bygningsafsnit har behov for:

Et højt belysningsniveau
Ekstra ventilation
Et stort forbrug af varmt brugsvand
Lang benyttelsestid
Stor rumhøjde

Tillægget beregnes efter SBi-anvisning 213, og ifølge vejledningen skal energibehovet beregnes både med og uden tillæg. Ifølge BUILD gives tillæg for ekstra ventilation kun af hensyn til luftkvaliteten – ventilation, der alene skal holde temperaturen nede, giver ikke tillæg.

Pas på med at regne med en usædvanligt kort brugstid. Normalt bruges 45 timer om ugen, og ifølge BUILD binder en kortere brugstid bygningen, så en senere ændret brug kan kræve kompenserende tiltag.

Bygninger med blandet anvendelse

Rummer en bygning fx både boliger og butikker, opdeles det opvarmede etageareal i bygningsafsnit, og rammen sammensættes efter samme opdeling (§ 261). Udgør hovedanvendelsen mindst 80 % af etagearealet, kan hele bygningen dog regnes som hovedanvendelsen (§ 262) – fx en boligejendom, hvor butikker udgør 15 %.

Primærenergifaktorer

Energibehovet opgøres som primærenergi, hvor energiformerne vægtes med en faktor (§ 252):

El: 1,9
Fjernvarme: 0,85
Øvrige former for varme: 1,0 med den relevante virkningsgrad
En ny bygning tilsluttet en eksisterende kedel, der også forsyner andre bygninger: 1,0 (§ 253)
Spildvarme fra produktionsanlæg og lignende: fjernvarmefaktoren (§ 253)

Faktoren 1,9 betyder ifølge vejledningen, at der i gennemsnit bruges 1,9 kWh energi til at producere 1 kWh el. En kWh el vejer altså mere end en kWh fjernvarme, så valget af varmeforsyning har stor betydning. For huset ovenfor svarer 5.500 kWh primærenergi til ca. 2.900 kWh el, hvis hele behovet blev dækket med el.

Faktorerne har ligget fast siden 1. juli 2018. I den første udgave af BR18 var de 2,5 for el og 0,80 for fjernvarme.

El fra solceller og andre vedvarende energianlæg ved bygningen kan regnes med (§ 265), men højst som en reduktion på 25 kWh/m² pr. år. Grænsen gælder primærenergi og svarer derfor til ca. 13 kWh el pr. m².

Lavenergiklassen

Bygningsreglementet har også en frivillig lavenergiklasse med skrappere krav og uden arealled: 27,0 kWh/m²/år for boliger (§ 474) og 33,0 kWh/m²/år for øvrige bygninger (§ 475), hvor øvrige bygninger fortsat kan få tillæg. For huset på 150 m² betyder det 4.050 kWh om året mod 5.500 kWh efter energirammen.

Klassen skærper også kravene til transmissionstab (11,0 + 6,0/E + 300/A W/m², § 476) og tæthed (0,7 l/s pr. m² ved 50 Pa, § 481). Den må ikke forveksles med lavemissionsklassen, som handler om klimapåvirkning (LCA).

Beregning med Be18 og SBi-anvisning 213

Energirammen eftervises efter metoden i SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov (6. udgave, 2018). Beregningen er en månedsberegning, hvor bygningens varmetab, solindfald, interne varmetilskud og installationer opgøres måned for måned med danske klimadata.

BUILD's beregningsprogram Be18 har længe været standardværktøjet. Social- og Boligstyrelsen meddelte i september 2025, at Be18 ikke længere skal være obligatorisk fra 29. maj 2026. I stedet skal beregninger følge en metodebeskrivelse fra BUILD, som skulle udgives som bilag til bygningsreglementet.

Pr. 18. oktober 2026 henviser § 251 på bygningsreglementet.dk dog stadig til SBi-anvisning 213, og BUILD oplyser, at en afløser for Be18 er på vej. Tjek derfor den gældende version af bygningsreglementet, inden du vælger værktøj.

På vej: nulemissionsbygninger

Et udkast til ændring af BR18, der skal implementere bygningsdirektivet (EU) 2024/1275, var i høring i februar 2026. Det indeholder bl.a.:

En ny beregningsmetode i et bilag til bygningsreglementet i stedet for SBi-anvisning 213
Krav om nulemissionsbygninger for nye bygninger ejet af offentlige organer ved ansøgning om byggetilladelse fra 1. januar 2028 og for alle nye bygninger fra 1. januar 2030
En ramme på 27,0 + 900/A kWh/m²/år for beboelsesbygninger og 36,9 + 900/A (uden belysning) for ikke-beboelsesbygninger i nulemissionskravet
Højst 1,5 kg CO2e/m²/år fra driften (modul B6) og ingen udledning fra fossile brændsler på stedet
At lavenergiklassen erstattes af et kravniveau for nulemissionsbygninger, og at loftet på 25 kWh/m² for vedvarende energi fjernes

Tallene stammer fra høringsudkastet og er ikke nødvendigvis de endelige regler – tjek bygningsreglementet.dk, før du bruger dem i et projekt.

Energiramme og energimærke – hvad er forskellen?

Energirammen er et lovkrav til nye bygninger, som kontrolleres ved byggetilladelse og færdigmelding. Energimærket er en vurdering af bygningens energimæssige stand på en skala fra A til G, hvor nye bygninger får A2015 eller A2020. Mærket gælder i 10 år.

Nye bygninger på 60 m² eller derover skal energimærkes, og mærket skal sendes til kommunen, inden bygningen meldes færdig eller tages i brug. Mærket bruges også ved salg og udlejning. En overholdt energiramme erstatter altså ikke energimærket.

Energirammen i BR18 forklaret