Energiramme

Varmetabsramme vs. energiramme: transmissionstab i BR18

Opdateret

Energirammen er det energikrav, de fleste kender. Men en ny bygning skal også overholde et selvstændigt krav til, hvor meget varme der må tabes gennem klimaskærmen, og ved tilbygninger kan en varmetabsramme bruges i stedet for energirammen.

Her får du et overblik over begreberne, de konkrete krav i bygningsreglementet, og hvornår hvert krav gælder.

Tre begreber, der let blandes sammen

Transmissionstab er det varmetab, der sker gennem klimaskærmen – vægge, tag, gulve, vinduer og døre samt samlingerne mellem dem. Hvor stort det er, afhænger af bygningsdelenes U-værdier, linjetabene og arealerne. I bygningsreglementet indgår varmetabet på tre forskellige måder:

  • Energiramme: det samlede, beregnede energibehov til bl.a. opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand i kWh/m²/år – hovedkravet til nye bygninger
  • Dimensionerende transmissionstab: varmetabet gennem klimaskærmen i W pr. m² etageareal – et selvstændigt krav til nye bygninger (§ 264)
  • Varmetabsramme: et alternativ til energirammen for tilbygninger, hvor tilbygningens varmetab sammenlignes med en tilbygning, der netop overholder U-værdikravene (§ 272)

De to sidste begreber minder om hinanden, men det er to forskellige bestemmelser til to forskellige situationer.

Kravet til transmissionstab ved nybyggeri

Nybyggeri, der er omfattet af energirammerne i §§ 259 og 260, skal også udføres, så det dimensionerende transmissionstab pr. m² etageareal ikke overstiger:

  • 12,0 + 6,0/E + 300/A W/m², hvor E er antallet af etager, og A er det opvarmede etageareal
  • Antallet af etager er det opvarmede etageareal divideret med det bebyggede areal og kan være et decimaltal
  • Bygninger med en gennemsnitlig rumhøjde over 4,0 m får et tillæg på 1,0 W/m² pr. meter over 4,0 m
  • En opvarmet kælder, der ikke indgår i etagearealet, medregnes med 40 % i både etageantal og etageareal

Transmissionsarealer og transmissionstab beregnes efter DS 418 Beregning af bygningers varmetab, som fastlægger, hvordan tabet opgøres.

Et regneeksempel

For et enfamiliehus på 150 m² opvarmet etageareal i ét plan er kravet 12,0 + 6,0/1 + 300/150 = 20,0 W/m², svarende til et dimensionerende transmissionstab på højst 3.000 W for hele huset. Fordeles de samme 150 m² på to etager, bliver kravet 12,0 + 3,0 + 2,0 = 17,0 W/m².

Leddene 6,0/E og 300/A giver altså – ligesom 1.000/A i energirammen – lidt mere plads til små og lave bygninger, som har meget klimaskærm i forhold til arealet. Vejledningen viser desuden, at en bygning med 8.277 m² etageareal og et bebygget areal på 2.500 m² har 3,31 etager.

Hvorfor et krav ud over energirammen?

Energirammen ser på bygningens samlede energibehov, hvor også ventilation, varmeforsyning, installationer og fx solceller indgår. En effektiv varmeforsyning kan derfor gøre det lettere at overholde rammen.

Kravet til transmissionstab ser alene på klimaskærmen. Ifølge vejledningen skal det sikre, at klimaskærmen som helhed udformes med en rimelig isoleringsevne. En svag klimaskærm kan altså ikke opvejes af gode installationer – begge krav skal være opfyldt.

Enhederne er også forskellige: Energirammen er et årligt energibehov i kWh/m², mens transmissionstabet er et effektkrav i W/m² ved dimensionerende forhold.

Mindstekrav til den enkelte bygningsdel

Ud over de samlede krav sætter § 257 en grænse for, hvor dårligt den enkelte bygningsdel må isolere – fx 0,30 W/m²K for ydervægge og 0,20 W/m²K for terrændæk og tagkonstruktioner. Mindstekravene gælder for hele bygningsdelen inklusive kuldebroer og er ifølge vejledningen ikke kun begrundet i energibesparelse, men også i komfort og risikoen for fugtproblemer.

Mindstekravene er et gulv for den enkelte bygningsdel og siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt bygningen som helhed overholder energirammen eller kravet til transmissionstab. Ved ombygninger og ændret anvendelse gælder i stedet egne U-værdikrav til vægge, gulve og tag.

Tilbygninger: tre måder at opfylde kravet på

For tilbygninger kan energikravene opfyldes på en af tre måder:

  • Energirammen – den gælder kun tilbygningen, men størrelsen beregnes ud fra arealet af hele bygningen
  • U-værdierne i bilag 2, tabel 2 – forudsat at det samlede areal af yderdøre og vinduer, herunder ovenlys, glasydervægge og glastage, ikke overstiger 22 % af det opvarmede etageareal
  • Varmetabsrammen i § 272

Vejledningen giver et eksempel på energirammen: En tilbygning på 20 m² til et hus på 130 m² får en energiramme på 30,0 + 1.000/150 = 36,7 kWh/m²/år, fordi rammen regnes ud fra hele husets areal.

U-værdierne for tilbygninger

Bilag 2, tabel 2 skelner mellem rum, der opvarmes til over 15 °C, og rum, der opvarmes til mellem 5 og 15 °C. For rum over 15 °C gælder bl.a. (værdien for 5-15 °C i parentes):

  • Ydervægge og kældervægge mod jord: 0,15 W/m²K (0,25)
  • Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum: 0,10 W/m²K (0,15)
  • Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge: 0,12 W/m²K (0,15)
  • Fundamenter: 0,12 W/mK (0,20)
  • Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre: 0,03 W/mK (0,03)

Kravene til tilbygninger er dermed væsentligt skrappere end mindstekravene i § 257.

Sådan virker varmetabsrammen

Varmetabsrammen giver mere frihed end de faste U-værdier. Tilbygningen må benytte den, hvis dens varmetab ikke bliver større, end hvis U-værdierne i bilag 2, tabel 2 var opfyldt. En bygningsdel, der ikke når tabelværdien, kan altså opvejes af bedre isolering andre steder.

  • Rammen svarer til varmetabet fra en tilsvarende tilbygning, der netop overholder tabel 2 – ifølge vejledningen med et vinduesareal på 22 % af det opvarmede etageareal
  • Rammen omfatter kun tilbygningen, ikke den eksisterende bygning
  • 50 % af det tidligere varmetab gennem den del af den eksisterende facade, som tilbygningen dækker, må medregnes i rammen
  • Vinduerne kan i rammen regnes som de faktiske vinduer eller som vinduer med en U-værdi på 1,2 W/m²K, mens beregningen af den faktiske tilbygning skal bruge de faktiske vinduer

Varmetabsrammen beregnes efter DS 418, og ifølge vejledningen indeholder SBi-anvisning 213 et regneeksempel. Resultatet kan også bruges i klimaberegningen: For tilbygninger må resultaterne fra varmetabsrammen bruges til at beregne varmebehovet i driftsenergien (B6).

Ombygning og udskiftning af bygningsdele

Varmetabsrammen er en mulighed for tilbygninger. Ved ombygninger skal der gennemføres energibesparelser, i det omfang de er rentable. Bygningsdelene skal i så fald overholde U-værdierne i bilag 2, tabel 3 – fx 0,18 W/m²K for ydervægge, 0,10 for terrændæk og 0,12 for loft og tag. Alternativt kan man bruge renoveringsklasserne i §§ 280-282.

En besparelse er rentabel, når den årlige besparelse gange levetiden divideret med investeringen er større end 1,33. Udskiftes en bygningsdel, gælder U-værdikravene uanset rentabilitet, med visse undtagelser.

Ved ændret anvendelse og for sommerhuse gælder egne regler i henholdsvis §§ 267-270 og §§ 283-286. Tjek altid de præcise bestemmelser i bygningsreglementet for det konkrete projekt.

Beregning med Be18

Energirammen, transmissionstabet og varmetabsrammen bygger på de samme oplysninger om klimaskærmen: arealer, U-værdier og linjetab. Energirammen eftervises efter SBi-anvisning 213, mens transmissionsarealer, transmissionstab og varmetabsramme beregnes efter DS 418.

BUILD's Be18 har længe været standardværktøjet til beregningen. Social- og Boligstyrelsen har meddelt, at Be18 ikke længere skal være obligatorisk fra 29. maj 2026, og at beregningerne i stedet skal følge en metodebeskrivelse fra BUILD. Pr. 18. oktober 2026 henviser bygningsreglementet.dk dog stadig til SBi-anvisning 213, så tjek den gældende version. Se mere i guiden om energirammen i BR18.

Kilder

Flere guides

Kom i gang på få minutter

Opret en konto, og start dit første projekt. BX3 er gratis at bruge.

  • Ingen abonnementer
  • Ingen betalingsoplysninger