Nutidsværdien er værdien i dag af fremtidige udgifter. I en totaløkonomisk beregning omregnes alle udgifter i betragtningsperioden – til energi, vand, drift, vedligehold og udskiftninger – til nutidsværdi, så de kan lægges sammen med anlægsudgiften og sammenlignes på samme grundlag.
Begrundelsen er, at en udgift om 30 år ikke vejer lige så tungt som en udgift i dag. Omregningen sker ved at diskontere de fremtidige udgifter med en kalkulationsrente, og den forventede prisudvikling, fx på el, varme og vand, indgår i beregningen. Resultatet er ét tal for hver løsning, som gør det muligt at sammenligne løsninger med vidt forskellig udgiftsprofil – fx en billig løsning med høje driftsudgifter over for en dyrere løsning med lave driftsudgifter.
Nutidsværdi er det centrale resultat i LCC. Bekendtgørelsen om totaløkonomiske beregninger i offentligt byggeri kræver, at nutidsværdien af anlægs- og driftsomkostninger opgøres over bygningens levetid, så den kan indgå i beslutningen om, hvilken løsning der vælges. I DGNB beregnes levetidsomkostningerne i ØKONOMI 1 over 50 år som en nutidsværdi efter LCCbyg-metoden.
Eksempel
En dyrere ventilationsløsning med lavere elforbrug kan ende med en lavere samlet nutidsværdi over 50 år end en billigere løsning, fordi besparelserne i driften tæller med i hele perioden.