LCC i offentligt byggeri: sådan opfylder du kravet

Bekendtgørelse nr. 1179 af 4. oktober 2013 gælder for opførelse, om- og tilbygning, renovering og vedligeholdelse af byggeri samt anlæg knyttet hertil, når der er tale om:

Bekendtgørelsen skelner mellem totaløkonomiske vurderinger og egentlige totaløkonomiske beregninger. Efter § 3 skal totaløkonomiske vurderinger i relevant omfang indgå i beslutningerne om det offentliges byggeri. Efter § 4 skal vurderingerne indeholde egentlige beregninger af nutidsværdien.

For byggeri til staten, statsfinansieret byggeri og byggeri til statsstøttede institutioner gælder kravet om beregninger i § 4 kun for sager over 5 mio. kr. For regionalt og kommunalt byggeri er grænsen på 20 mio. kr. ekskl. moms en grænse for hele bekendtgørelsen, så når byggeriet er omfattet, gælder både vurderinger og beregninger.

Byggeri, der får tilsagn om offentlig støtte efter lov om almene boliger, lov om friplejeboliger eller lov om byfornyelse og udvikling af byer, er undtaget fra bekendtgørelse nr. 1179. Det betyder ikke, at almene byggerier slipper for totaløkonomi.

Efter § 35 i støttebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 735 af 1. september 2026) skal tilsagnsmodtageren vurdere byggeriets totaløkonomi, før byggeriet går i gang. Det kan ske på to måder:

§ 4 kræver en beregning af nutidsværdien af de samlede udgifter til opførelse og drift i forhold til levetiden – og som minimum en beregning af energiforbruget. Ifølge vejledningen til bekendtgørelsen omfatter totaløkonomien bl.a.:

Før man regner, skal forudsætningerne ligge fast: kalkulationsrente, beregningsperiode, etageareal og eventuelt en restværdi. Bekendtgørelsen fastsætter ingen bestemt rente eller periode. For statslige byggeprojekter henviser vejledningen til statens budgetvejledning, når kalkulationsrenten skal fastlægges.

Beregningsperioden er en valgt periode, som ikke behøver at svare til bygningens faktiske levetid. Det vigtige er, at alle alternativer regnes med de samme forudsætninger, og LCCbyg anbefaler, at det er bygherren – ikke de enkelte tilbudsgivere – der fastsætter dem.

Bekendtgørelsen foreskriver hverken et bestemt omfang, et bestemt resultat eller en bestemt fremgangsmåde. Indsatsen skal afpasses efter byggeriets størrelse og art, og der stilles ikke krav om et bestemt værktøj.

LCCbyg, udviklet af BUILD ved Aalborg Universitet, er det mest udbredte danske værktøj til totaløkonomiske beregninger og kan downloades gratis til Windows. For almene byggerier er LCCbyg-metoden et af de to spor, som støttebekendtgørelsen nævner.

En totaløkonomisk beregning er ikke en engangsøvelse, men følger projektet. Vejledningen og LCCbyg's gode råd peger på en arbejdsgang som denne:

Ifølge vejledningen vælges den totaløkonomisk bedste løsning inden for den samlede budgetramme for bygge- og driftsudgifter. Totaløkonomien må dog ikke føre til, at der slækkes på kvaliteten, og bygherren bør ikke acceptere billige materialer af ringere kvalitet med den begrundelse, at driften kan kompensere.

Er forskellene mellem alternativerne små eller usikre, råder LCCbyg til at være varsom med konklusionen – men stadig at pege på en foretrukken løsning og begrunde den skriftligt.

Bekendtgørelse nr. 1179 indeholder ikke selv regler om dokumentation, men vejledningen peger på, hvor vurderingerne hører hjemme:

Bekendtgørelse nr. 1434 af 25. november 2025 ændrede bekendtgørelsen for byggesager, der sættes i gang 1. januar 2026 eller senere. Ændringen tilføjer otte forhold – bl.a. drift, finansiering, marked og sikkerhedshensyn – som den offentlige ordregiver som minimum bør tage stilling til, når det vurderes, om et byggeri egner sig til OPP. Samtidig blev § 5 om Bygningsstyrelsens formidling af erfaringer ophævet, og bekendtgørelsen gennemfører nu dele af EU's energieffektivitetsdirektiv. Kravet om totaløkonomiske beregninger i § 4 er ikke ændret.

Vejledningen til bekendtgørelsen blev opdateret tilsvarende i februar 2026.